Dagene i sommerhuset er ved at være brugte.
En meget stille uge i sommerhuset i Veddinge slutter lige om lidt. Det har været rent afslapning. Få daglige rutiner i meget varme sommerdage.
Udsigten fra p-pladsen ved Høve Friskole.
Motorcyklen er blevet luftet for lidt, men august og september plejer at byde på mange gode køredage, så mon ikke det indhentes.
Sommermarkedet i Vig har været
besøgt et par gange. Gud, hvor er der meget skrammel folk forsøger at få solgt.
Og handlet bliver der.
Bålfadet har været brugt flere
gange, men først efter omgivelserne på plæne og terrasse er blevet vandet
rigeligt.
Bakkerne omkring Veddinge var i
år bjergetappen i Post Danmark Rundt-cykelløbet. Området anbefales af Dansk
Camping Union til øvning i bjergkørsel med campingvogn og stigningen op mod
Høve blev passeret 3 gange. Vi nåede sidste passage som tilskuere i lørdags.
Hovedfeltet passerer for sidste gang Høve.
Koldfronten, der passerede senere
på eftermiddagen gav nogle meget spektakulære skyformationer over Odsherred.
Herefter fulgte regnbyger og søndag igen temperaturer på 27 - 28 grader. En
sommer man kun kan drømme om.
Koldfrontspassage.
Campingvognskiggeriet fortsætter.
Adriaen med køjer (plads til 7 sovende) skal udskiftes med noget mere senior
præget. Faste senge, hvor sengetøjet ikke behøver fjernet hver morgen er et
krav til næste model. Mover så parkeringen bliver nem er også på kravslisten og
måske ac. Måske en Adria 472LU ??
Reklamebillede fra en Adria 472LU.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar