Price-aften i
København.
Sommerturen med præster og ægtefæller gik til Price i
Rosenborggade. ”For at prøve det” var udgangspunktet. En fantastisk augustaften
med 100.000 mennesker på gaden og Helmig i Tivoli. Vi (konen og jeg) blev
hentet og kørt til hovedstaden og kun lidt forsinkede ankom vi til det bestilte
bord. Institut for Statskundskabs gamle lokaler lagde hus til og her var
stemning for hele femøren.
(vi sad under det blå billede til højre.)
I aftenstemning.
Forretterne var bordet rundt:
· Ristede kammuslinger med cremede porrer og
trøffel.
· Carpaccio som på Harry’s Bar i Venedig.
· Krabbesalat rørt med strandkrabbemayo.
Kun lidt kritik af krabbesalaten ud af de tre retter. ”Manglede
struktur i krabbekødet”.
Brød serveret som små formbrød (koldhævet og surdej??) med
smør til virkede fint.
Gewürtztrauminer blev drukket til.
Hovedretterne var
· Bøf af krogmodnet dansk kødkvæg.
· Peberbøf af dansk kødkvæg.
· Blomkål polonæse.
· Stegt perlehønebryst farseret med svampe.
Bøfferne fik ikke ros. Til ca. 300 kr. stykket havde man stører
forventninger. Pommes frite’erne for uensartede.
Gigondas ledsagede.
Bland de andre gæster sås ”Mogensen og Christiansen” og Uffe
Elbæk. Jo, jo, fint selskab.
Ca. 3500 kr. fattigere forlod selskabet på 6 stedet og
vandrede ud i byen for at finde en stille fortovscafe til indtagelse af kaffen.
Frisk luft og lidt køligere omgivelser lokkede. Først i Fiolstræde fandt vi
løsningen og kaffen blev afløst af øl, irish coffe og chokolade.
Præsteselskabet siddende ved domkirken trak selskabet til
natkirke hvor der var:
”ChillOut til Dreamhub
Relive”.
Et kig på opslagstavlen fortalte om vinterens
foredragsrækker. Jo, det lover godt for vores fremtidige københavnertilværelse og en fantastik dejlig københavneraften.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar