5. december var USA-turen slut og efter nogle timers
forsinkelse efter Bodils rasen var vi tilbage. 8 uger blev det til og ikke en
uge for meget. Vi vender tilbage.
![]() |
| Düsseldorf i regn og slud. |
Vi havde været lidt "urolige" over at skulle
tilbringe december i sommerhus og havde for at imødegå dette bestilt en lille
uges tid i London til at afbøde overgangen. Og London har stadigvæk nye
oplevelser i baghånden. Vi fik set Glasskåret, Tate og National Gallery. Sidst
vi var på National Gallery var sammen med en flok teenagere, hvor vi måtte
"flygte" ud. 10 min. inde i besøget havde vi de unge mennesker
liggende på hver sin bænk og samstemmende spørgende til, hvor længe vi mon
skulle være her i dette dødsyge museum.
| The Shard ("Glasskåret") |
| Udsigten fra potte på herretoilettet. |
| Londons madtempel. Borough Market. |
![]() |
| Tea for Two. |
Vi nåede forberedelserne til jul. Lille juletræ, mad og
gaver var på plads og juleaften var vi sammen med hele flokken af børn. Rikke, Finn og Tobias nogle dage inden og Lasse
på dagen. Julefrokost 2. juledag med Helle og Allan, Lasse og Nanna sammen med
tøserne og de 3 logerende. Tøserne blev og skulle først afleveres 3 dage
senere.
Nytåret klarede vi i to-somhed og de første dage i det nye
år blev brugt til de sidste indkøb inden indflytningen på Nørrebro.
4. jan troppede vi op i lejligheden og sidst på formiddagen
ankom flyttelæsset fra opmagasineringen. Godt vi ikke selv skulle slæbe det
hele op på 3. sal.
Et par døgn senere var vi næsten på plads og onsdag blev
flyttekasserne afhentet igen. En lidt underlig fornemmelse nu at bo på 75m2, hvor
vi i Kr. Helsinge vel i alt havde omkring 300 m2, men som dagene er gået er det
blevet hjemme vel vidende vi skal videre.
Vi har nået en del. Et par foredragmøder i Vartorv, The Wolf
of Wallstreet, opera i Emperial, Erling Jepsen på Valby Bibliotek,
rejseudstilling i Bella mm. Besøg af Lasse og pigerne, Rikke et par overnatninger og en hyggelig frokost med et par gamle venner er det da også blevet til.
Og så kom chokket. Vi var på Samvirkets kontor (den der
administrerer "Præstesiloen"). Vi er rykket op med ca. 10-15
placeringer hver halve år og lidt simpel matematik kunne få os op i top 5, men
diverse scenarier havde bremset listen op. "der vil gå flere år inden I
får tilbudt en bolig herfra". Nå da da. Heldigvis har vi sideløbende været
skrevet på til en lang række rækkehusbebyggelser i Køge-området, så da vi kom
tilbage til lejligheden gjorde vi vores opskrivning i Køge aktiv. Vi har flere
gange de senere år ovevejet at gøre brug af vores placering på listerne der,
når vi skulle finde pensionistboligen.
Dagen efter tikkede det første tilbud ind. 4V i Herfølge,
som vi skulle tage stilling til. Et godt rækkehus med nyt køkken og en lille
have, redskabsskur og forhave. Siden er yderligere 2 tilbud om andre 4v´eres
rækkehuse dumpet ind på mail. I fredags så vi det første tilbud og har i dag
takket ja. Så må vi jo se om vores anciennitet er nok til det er os, der skal bo der.. Ellers
dukker der jo nok et andet op.
![]() |
| Rækkehuse i Herfølge. |


