Afsked, bryllup og syltetøj.
Rigtig mange mennesker var mødt op i Reersø Kirke søndag d.
25. august. Kisser holdt sin afskedsgudstjeneste og det blev et tydeligt
fodaftryk af de mange gudstjenester hun har holdt i de sidste mere end 31 år.
Sammenkomsten på Reersø kro efter gudstjenesten var meget fin og gavebordet
svulmede med blomster, kurve med spændende indhold, masser af vin, portvin,
champagne og en enkelt flaske whisky. Der var chokolade, gavekort til weekendophold,
bøger, planteskole og koncerter oma. Joh..
en afsked med maner. Vi smuttede om
aftenen i sommerhus.
Kirken
Og kroen.
Mandag og tirsdag var ”Tobias-dage”. Han skulle finde
lejlighed og have styr på finanserne og det fik han. Det blev til en
ungdomsbolig i Kalundborg og om tirsdagen blev hans øvrige forhold ved ”flytte
hjemmefra” afklaret. En stolt og lykkelig ung mand.
Det sidste brænde fik vi skåret om onsdagen.
Bundrammen til det nye skur begyndte torsdag at tage form. Det
skulle der fagfolk til så gik til stranden og plukkede hyben og brombær til
syltetøj.
Lørdag skulle min bror Per og Ann giftes. Først i Trinitatis
kirke i Fredericia, et glas hjemme hos dem og så en fantastisk aften på
HARMONIEN i Haderslev, hvor vi også overnattede.
En bryllupsfest, der var helt fantastisk.
Efter morgenmaden et smut over grænsen efter det flydende
til lammegrillningen + lidt ekstra.
Og nu er det mandag, hvor vi havde byggeplaner, men regn og
blæst har udskudt det lidt.
Bundrammen til det nye skur.






Håber I to dejlige mennesker vil nyde den nye epoke i jeres liv.
SvarSletVi havde en fantastisk bryllupsdag og I var med til at gøre den til en uforglemmelig dag. Tusind tak for talen.