mandag den 2. september 2013



Afsked, bryllup og syltetøj.


Rigtig mange mennesker var mødt op i Reersø Kirke søndag d. 25. august. Kisser holdt sin afskedsgudstjeneste og det blev et tydeligt fodaftryk af de mange gudstjenester hun har holdt i de sidste mere end 31 år. Sammenkomsten på Reersø kro efter gudstjenesten var meget fin og gavebordet svulmede med blomster, kurve med spændende indhold, masser af vin, portvin, champagne og en enkelt flaske whisky. Der var chokolade, gavekort til weekendophold, bøger, planteskole og koncerter oma.  Joh..  en afsked med maner. Vi smuttede om aftenen i sommerhus.


Kirken

Og kroen.

Mandag og tirsdag var ”Tobias-dage”. Han skulle finde lejlighed og have styr på finanserne og det fik han. Det blev til en ungdomsbolig i Kalundborg og om tirsdagen blev hans øvrige forhold ved ”flytte hjemmefra” afklaret. En stolt og lykkelig ung mand.





Det sidste brænde fik vi skåret om onsdagen.






Bundrammen til det nye skur begyndte torsdag at tage form. Det skulle der fagfolk til så gik til stranden og plukkede hyben og brombær til syltetøj.

 





Lørdag skulle min bror Per og Ann giftes. Først i Trinitatis kirke i Fredericia, et glas hjemme hos dem og så en fantastisk aften på HARMONIEN i Haderslev, hvor vi også overnattede. 




En bryllupsfest, der var helt fantastisk.


Efter morgenmaden et smut over grænsen efter det flydende til lammegrillningen + lidt ekstra.



Og nu er det mandag, hvor vi havde byggeplaner, men regn og blæst har udskudt det lidt.


Bundrammen til det nye skur.



1 kommentar:

  1. Håber I to dejlige mennesker vil nyde den nye epoke i jeres liv.
    Vi havde en fantastisk bryllupsdag og I var med til at gøre den til en uforglemmelig dag. Tusind tak for talen.

    SvarSlet