torsdag den 25. juli 2013

(nej det er torsdag. Bloggen sætter stillehavstid. Må have de rettet)



Torsdag morgen i regnvejr.

Børnebørnene er returneret og holder nu ferie i Rørvig sammen med deres mor. Herlige sommerbilleder dukke op på FB.


Tobias er taget op til sin mormor og bliver (som altid) mormor-forkælet. Også derfra dukker der billeder op på FB.


Så har rejsebureauet forlænget turen til Vietnam med en ekstra dag i Saigon uden beregning. Fint.



Søndag eftermiddag dukkede Bo-Dille (24 fod drabant) op i havnen på Reersø. Endelig lykkedes det at få mulighed for besøg fra Østerbro. Det blev sent på terrassen den søndag nat. Øl, grill, rødvin og en enkel whisky med en masse hyggelig snak fik timerne til at gå alt for hurtigt.

 Østerbroerne blev mandag returneret på havnen og planen var vist at stikke over til Lundeborg.


Motorcyklen er nu kørt i sommerhus og står der i den første regn i lang tid og venter kun på solen vender tilbage.



Udhuskapaciteten skal udvides. 12m2 Lillavilla er indkøbt og kan forhåbentlig rejses i næste uge. Der bliver brug for oplagringsplads, når vi begynder lejlighedstilværelsen.




Krimibiblioteket er flyttet til sommerhuset og skal på hylder i stuen. Mon ikke regnvejrsdagene kan bruges til opsætningen ??


Og så er invitationerne til lammegrill sendt på mail, FB og snailmail. Håber der kommer rigtig mange i år. Indtil videre ser det fint ud.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar