tirsdag den 1. oktober 2013

3 uger, som nu er slut, hvor de fleste dage fyldtes med knokleri, en enkel aften føltes som i Paradis.


250 m2 på loftet, 250 m2 i stueplan og 115 m2 i kælderen var en bunden opgave at få ryddet inden 1. oktober. Det lykkedes. Nøglerne blev afleveret i går til det afsluttende boligsyn.


Huset er tømt.


Flyttekasserne ankom 14. september og flyttefirmaet hentede det sidste læs onsdag d. 25. På dato en måned efter Kisser havde holdt afskedsgudstjeneste i Reersø Kirke.



De første 150 kasser ankommet.

3 læs og en sjat, 200 flyttekasser, 5 besøg af loppemarkedets folk, 12 ture med trailer til sommerhuset og 2 gange 9 timers rengøring blev resultatet.


Whiskyen pakket i kasser.


Kasser til Holtegade.


Rummene tømtes.


Skuret i Veddinge fyldes op.

Efter næsten 18 på Vestsjælland under diverse menighedsråds regi i tjenstebolig, kunne man nu udtrykke sin manglende glæde ved at bo på Søndergade 3. Brokke sig over lukketheden og sladdermadammers historiedigtning. Jeg undlader og kigger fremad.

Nanna blev færdig som urmagersvend i september, og vi var i den anledning på restauranten ”1.th.”, , inviteret af den nybagte svend. En fantastisk fin og hyggelig aften, som vi sluttede af i Rødovre, hvor vi overnattede.



Antonio (vores vært i Brooklyn) har mailet, at han venter os d. 10. oktober. Vi skal bare have gearet ned efter en måneds slid inden turen over Atlanten. Esta-ansøgningen er godkendt, flybilletten betalt og passene fundet frem.


Lejligheden i Brooklyn.



Måske når jeg en 13. gang på ”Efterlønslaboratoriet” inden vi rejser ellers kan vi følges på



Ingen kommentarer:

Send en kommentar